Virum Installation er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen til at
udføre el-eftersyn. Eleftersynet er en del af forbrugerbeskyttelsesloven, som bl.a. har til formål at beskytte forbrugere ved erhvervelse af fast ejendom.
Et el-eftersyn sikrer, at både sælger og køber kommer godt
videre efter en bolighandel. Når en autoriseret elinstallatør har gennemgået boligens installationer får både køber og sælger vished for boligens tilstand og hvilke forhold, der eventuelt skal udbedres.
Med el-eftersynsordningen ved begge parter, at de har handlet en elsikker bolig. Formålet med ordningen er desuden at frigøre sælger for sit 10-årige fejl- og mangelansvar, der er bestemt i forældelsesloven. Dette sker, når sælger fremlægger en tilstandsrapport, en el eftersynsrapport og et tilbud på en ejerskifteforsikring for køber. Sælger betaler for rapporten, mens udgiften til den eventuelle ejerskifteforsikring deles mellem de to parter.
Når Virum Installation udfører el-eftersynet kan både sælger og køber vide sig sikker på, at det er en erfaren fagspecialist, der foretager el-eftersynet. Sælger kan også få et overslag eller et skøn over, hvad det vil koste at udbedre eventuelle mangler.
Når nøglerne skifter hænder, kan begge parter derfor være trygge ved, at boligen er elsikker og ikke indeholder ulovlige installationer, der kan forårsage brand eller stødskader på personer.
Gennemgangen af boligens elinstallationer skal være visuel og ske stikprøvevis med brug af egnede tekniske hjælpemidler – men uden destruktive indgreb i boligen med mindre andet aftales.
Gennemgangen omfatter kontrol af blandt andet eltavler, herunder kontrol af fejlstrømsafbrydere. Endvidere kontrol af blandt andet materiellet bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag, lavvoltsinstallationer, kontrol af elinstallationers dimensionering samt kontrol af beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele. Installationsmateriel bag aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne skal undersøges stikprøvevis.
Wesselsmindevej 4
2850 Nærum
CVR nummer: DK31777739
Nykredit Bank Reg: 8117 Konto: 4039976
@ Virum-Installation ApS | Powered by Flash Marketing
Hos os er en aftale en aftale